Miimo er en batteridrevet genopladelig robotplæneklipper, der ud fra dine ønsker og behov automatisk klipper dit græs, så det altid er nyklippet. Med en kapacitet helt op til 3.000 m2 græsplæne, og mulighed for at starte arbejdet op til 5 forskellige steder i haven, klarer Miimo selv de hårdeste krav du måtte stille. Græsset de enkelte startsteder klippes ud fra indstillingerne i Miimos timer, og den vender selv tilbage for at lade op når det er nødvendigt
Første kommercielle robot
Honda har siden 1986 udviklet forskellige robotter, hvor den mest kendte er den menneskelignende robot Asimo. I sin nuværende form kan Asimo servere kaffe, gå på trapper, danse og spille bold med en anden Asimo og meget mere. Andre forskningsprojekter i hvordan teknologi kan hjælpe mennesker i hverdagen arbejdes der på løbende, men Honda Miimo er den første robot som har nået markedet. Robotterne understøtter Hondas slogan for Power equipment: "Helping people get things done!" Den første generation af Honda Miimo var Hondas første kommercielle robot, en produktgruppe som der siden er lagt megen energi i at forfine.
Modeller
Honda Miimo findes i flere modeller, Honda Miimo 310 og Honda Miimo 520 er umiddelbart ens, både i udformning og i funktion, dog med de forskelle at 310 kan have en kanttråd på 500 meter og har en kapacitet på 2.200 m2 græsplæne, og Honda Miimo 520 kan have en kanttråd på 800 meter og har en kapacitet på op til 3.000 m2. Den nye Miimo 3000 kan have en kanttråd på 800 meter og har en kapacitet på 4000 m2. Nyt i denne model er muligheden for at programmere den fra mobil og tablet samt markedets mest fleksible monteringsmuligheder af ladestationen. Du vælger selv om du vil have ladestationen på langs med kanttråden, Vinkelret på kanttråden, i et hjørne eller i en smal korridor.
Klippesystem
Miimo klipper dit græs med små skarpe knive, som er monteret på en roterende tallerken. Princippet med at slå dit græs lidt men ofte gør at du aldrig vil finde græsafklip i din græsplæne, og dit græs vil ikke vokse sig langt. Miimo navigerer ved hjælp af kanttråden, som benyttes til at afgrænse haven, og til at lave smutveje når Miimo kører hjem til ladestationen.
Miimo har en kantklipningsfunktion, så afgrænsningen bliver pænere og samtidig en tuefunktion hvor Miimo kører i cirkler når den gennem øget strømforbrug på knivmotoren registrerer højere græs.
Miimo klipper dit græs uanset om det regner eller solen skinner. Den er med sit fine knivsystem ikke følsom overfor regn. Men synes du at Miimo bør have sit eget hus tilbyder Honda et der let klikkes på ladestationen.
Signal
Signalet der løber i kanttråden er i større og mindre grad de fleste robotklipperes akilleshæl. Honda erfarede med den første model at det vindue der var mellem en velfungerede robotplæneklipper og overholdelse af reglerne på området var meget lille, og derfor tog man konsekvensen og ændrede signalet til et kodet digitalt 64-bit signal, som er unikt for Honda Miimo.
Sikkerhed
Som Honda har for vane har der været stor fokus på sikkerheden under udviklingen af Honda Miimo. Således er Miimo den første robotklipper, som overholder de nye (2016) EU-regler på området. Miimo har sensorer, som registrerer om Miimo kører ind i noget, om Miimo løftes, om Miimo er ved at vælte og om Miimo er væltet. Knivene som er placeret langt inde under Miimo standser straks, hvis en af sensorerne registrerer en farlig situation. Knivene er fremstillet så de ikke knækker, hvis de rammer en sten eller lignende, for at undgå små skarpe metalstykker i græsset. Har nogen løftet Miimo skal man indtaste en pinkode før Miimo fortsætter arbejdet. Miimo vil afgive en alarmlyd så ingen løber afsted med ham. Pinkoden vælger du selv og kan kun nulstilles af en forhandler.
Forhandlere
Miimo forhandles kun af uddannede forhandlere, som har det nødvendige computerudstyr til at servicere, opdatere og diagnosticere Miimo. Forhandleren er uddannet og trænet i rigtig installation, som tager hensyn til egenskaberne i netop din have. det er din sikkerhed for et langt venskab med din nye robot.